Simkort nummer og overførsel af kontakter
Når du skifter mobil eller telefon abonnement, er det vigtigt at få flyttet sine kontakter med over på den nye enhed. Ved et nyt telefonabonnement kræver det oftest et nyt simkort, men der findes efterhånden flere forskellige slags simkort, og de fungerer forskelligt.
Ligeledes er det forskelligt fra telefon til telefon hvordan man importerer kontakter fra sin gamle enhed til den nye. I dette blogindlæg vil vi give dig en guide til hvordan du nemmest muligt gemmer og importerer dine kontakter ved et mobil-, teleselskabs- eller abonnement skift.
Simkort ved skift af teleselskab
Er du fint tilfreds med dit nuværende mobilselskab, og mangler måske bare noget mere data, så kan du nemt og hurtigt skifte abonnement ved at logge ind på din konto ved dit teleselskab. Er du dog i tvivl om hvilket abonnement, der passer til dine behov, kan du tjekke vores anbefalinger til bedste mobilabonnementer og billigste mobilabonnementer ud.
Skal du skifte teleselskab er det også en nem proces; når du har valgt det mobilabonnement der passer til dit behov, gør teleselskabet resten for dig. Det eneste du skal gøre, er at tage stilling til om du vil beholde dit mobilnummer eller have et nyt. Hvis du vælger at beholde dit nuværende telefonnummer, skal teleselskabet bruge dit simkort nummer.
Simkort nummeret er en sikkerhed for at du er den retmæssige ejer af dit telefonnummer, men fungerer også som en fuldmagt, der når det overdrages, giver teleselskabet tilladelse til at flytte dit telefonnummer.
Nyt simkort nummer? - hvordan finder jeg det
Simkort nummeret står altid på SIM-kortet, men det kan faktisk også findes uden at fjerne SIM-kortet fra telefonen. Hvordan du finder det, afhænger af hvilken slags mobil du har.
Find simkort nummer på Iphone
Gå til indstillinger > Generelt > Om. Der finder du noget der hedder ‘ICCID’, som er dit simkort nummer.
Find simkort nummer på Android
På nogle Android telefoner kan du finde simkort nummeret under ‘Om telefonen’. Kan du ikke finde det, kan du i stedet gå til Google Play Appen ‘SIM-kort Info’ og finde det under ICCID-nummeret.
Hvad ligger på simkort?
Som udgangspunkt gemmer hverken Apple eller Android telefoner data på simkortet. Det vil sige kontakter, billeder osv. Det skal man gøre manuelt, hvis det er fordi man ønsker et fysisk lager i form af chippen. Der findes dog andre måder at opbevare og overfører sine kontakter på.
Overfør kontakter fra Apple til Android
I de nyere Iphones er det faktisk ikke muligt at gemme kontakter på simkortet. Det skyldes at Apple gerne vil sikre sig at din næste telefon også bliver en Iphone. Der er dog andre metoder til at gemme og overføre kontakter til Android eller Windows telefon. Her får du tre metoder:
Brug Icloud
Først skal du logge ind på Icloud på din gamle telefon og synkronisere alle dine kontakter derover. Følg derefter følgende skridt:
- Log ind på Icloud.com på din computer og gå til kontakter
- Marker alle kontakter (“control + alt”)
- Klik på tandhjulet nederst til venstre, og tryk “Export vCard”
- På din computer trækker du vCard filen over på en mappe fra Android enheden, som du tilkobler computeren via USB-stik.
- Fjern Android enheden fra computeren og gå til kontakter > Menu > eksporter/importer kontakter. Vælg derefter “Eksporter fra enhedslager” eller “importer fra SD-kort”.
- Find vCard mappen, og vælg den. Nu har du importeret dine kontakter!
Brug E-mail
Du kan også overføre kontakter via e-mail, hvis du har meget få kontakter du vil overføre - du skal nemlig gøre det manuelt kontakt for kontakt.
- Find kontakten du ønsker at overføre
- Tryk “Del kontakt”
- Vælg Gmail/mail
Gem kontakter på simkort - Android
Skal du skifte fra en Android til en Iphone, kan du med fordel gemme dine kontakter på dit sim kort, såfremt dit gamle sim kort passer i den nye telefon. Læs mere om simkort typer længere nede på siden.
Sådan gemmer du kontakter på simkortet på din Android mobil:
- Gå til Kontakter > Indstillinger > Administrer kontakter
- Tryk på “Flyt kontakter” og vælg alle kontakter eller tryk de kontakter til du vil flytte.
- Vælg nu det SIM-kort du vil flytte kontakterne til.
- Bekræft handlinger og tryk ”OK”.
Overfør kontakter via Google Konto
Skal du blot skifte fra Android til Android, kan du overføre kontakter via din Google konto.
- Gå til Indstillinger > Konti på din gamle telefon
- Tryk på Google > Gmail-konto
- Under synkronisering skal du sørge for, at “kontakter” er slået til
- På din nye Android-telefon vil du blive bedt om at logge ind på din Google konto. Når du har logget ind vil alle dine kontakter fra den gamle telefon være tilgængelige.
Hvad er forskellen på Standard simkort, Micro simkort, Nano simkort og eSimkort
Standard simkort (eller mini simkort) er de simkort, der stammer tilbage fra 90’erne, og de bruges ikke længere.
Eksempler:
- Nokia 105
- Iphone 3GS
Micro simkort er simkort, der er fra 2010’erne, og anvendes i ældre telefoner.
Eksempler:
- Iphone 4
- Iphone 4S
Nano simkort er det seneste fysiske simkort format, og bruges af langt de fleste telefoner i dag. Den første telefon med Nano simkort var Apples Iphone 5 i 2012, og det er stadig det format der bruges hyppigt i dag.
eSim er nyeste skud på stammen, og betegner den nyeste form for lagring og synkronisering på telefonen (eller andre enheder) uden brug af et fysisk simkort. eSim er simpelthen indbygget i telefonen. Med et eSim kan du have flere numre på samme enhed eller flere enheder med samme eSim.
Eksempler på telefoner med eSim og nano sim:
- Iphone 12-modeller
- Iphone 11-modeller
- Iphone XS
- Iphone XS Max
- Iphone XR
Eksempler på telefoner med dobbelt eSim og nano sim:
- Iphone 13 Pro Max
- Iphone 13 Pro
- Iphone 13
- Iphone 13 mini
Mit simkort passer ikke
I mange tilfælde kan dit gamle simkort tilpasses de nye telefoner helt automatisk, ellers er det også muligt at klippe det til, hvis man er omhyggelig, så man ikke beskadiger chippen. Det er derfor sjældent nødvendigt at skifte simkortet.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Som udgangspunkt nej. Det kræver at man manuelt overføre ens kontakter til simkortet eller via trådløse kanaler. Læs mere om dette i artiklen ovenfor.
Du kan flytte dine kontakter fra en Iphone til en Android enhed gennem Icloud, e-mail eller et en tredjeparts tjeneste. Læs mere om dette i artiklen ovenfor.
Du kan finde dit simkort nummer på dit fysiske SIM-kort og som oftest også i din telefons styresystem. Læs hvordan i artiklen ovenfor.
Med en unik baggrund, der kombinerer 5 års erfaring som elektriker med 5 års indsigt i mobilbranchen hos Mobilabo.dk, er Kasper Ottosen nu en fremtrædende ekspert. Han har været en nøglefigur i at rådgive et stort antal danskere om at skifte mobilabonnement. Kasper har forfattet over 30 artikler, der dækker vigtige emner som mobilabonnementer, dataforbrug og roaming, hvilket har cementeret hans status som en pålidelig kilde til information og vejledning inden for mobiltelefoni.