Dækningskort - Det skal du vide om dækning til mobilen i Danmark

Morten Jørgensen
Forfatter: Morten Jørgensen
Opdateret: 02. april 2019

Dækningskort - Det skal du vide om dækning til mobilen i Danmark

Diverse mobilselskaber annoncerer ofte i flæng: “Danmarks bedste 3G net med Oister dækning”, “CBB netværk dækker 190 byer” eller “Plenti netværk: den bedst og hurtigste dækning”. Det gør de i et forsøg på at differentiere sig fra de andre spillere på markedet og for at få opmærksomhed fra den danske befolkning. Men hvad er egentlig op og ned i denne jungle af mobilselskaber?

Dækning i Danmark

Stort set hele Danmark er dækket af 4G, med undtagelse af få områder. 5G har været undervejs siden 2019, og er ved at være udrullet i stort set hele landet. Det er vigtigt at du undersøger, om dit mobilselskab rent faktisk har god dækning netop på de steder, du primært bruger det – for eksempel på din privatadresse. Om du vælger at få Oister dækning eller vil bruge et CBB netværk eller Plenti netværk, så skal du i alle tilfælde undersøge mobilselskabernes dækningskort inden du vælger et mobilabonnement.

Hvis du ønsker at finde de bedste mobilabonnementer kan du finde dem på vores liste.

Hvad er et dækningskort?

Mobiludbydernes dækningskort angiver, hvor godt signal du kan forvente på en specifik adresse i Danmark. Dækningskortene giver et billede af, om der er data-dækning til telefonen, men du kan også bruge kortene til at undersøge, hvor god tale-dækning de forskellige operatører har.

I alt er der 3-4 dækningskort, du skal undersøge: TDC, 3, Telia/Telenor.

Telia og Telenor har slået deres netværk sammen, og det betyder, de har samme dækning – der kan være forskelle i mulighederne på Telia og Telenors netværk, men praktisk i forhold til dækning og hastigheder er netværkene reelt set identisk.

Hvad med de mindre udbydere som Oister, CBB eller Plenti?

Du skal være særligt opmærksom, når du læser om Oister dækning eller for eksempel CBB netværk eller Plenti netværk. Disse øvrige udbydere lejer sig ind på et netværk hos en af de tre primære netværksejere: TDC, 3 og Telia/Telenor. Når øvrige teleudbydere snakker om Oister dækning, CBB netværk eller Plenti netværk, så er dette faktisk misvisende. Hvis du læser et dækningskort fra udbydere som Oister, CBB eller Plenti, er kortet som regel en kopi af dækningskortet fra netværksejeren. Det er altså den samme data og funktionalitet, som bliver vist. Du bør dog være opmærksom på, at enkelte mindre udbydere ikke har adgang til 4G – det skal du derfor selv slå fra på dækningskortet, når du tjekker dækningen på denne mindre udbyders hjemmeside.

Hvad skal man være opmærksom på, når man læser dækningskortene?

Dækningskortene er altid kun vejledende. Som udgangspunkt viser de den udendørs dækning, men du kan også vælge i stedet at se den indendørs dækning. Du skal dog være opmærksom på, at den indendørs dækning svinger afhængigt af byggematerialer. Beton og nybyggeri er særligt svært at gennemtrænge for mobilsignalerne.

Dækningskortene tager højde for en del ting, men der er nogle geografiske og lokale ting, som de ikke inkluderer. Træer kan for eksempel påvirke dækningen. Samtidig er dit signal også afhængigt af dit specifikke modtagerudstyr. Eksempelvis har nogle smartphones ry for at have dårlige antenner.

Overordnet vil tendensen altså være, at den oplevede dækning ikke stemmer overens med den dækning, som dækningskortene angiver.

Hvilke forhold kan forringe mobildækningen?

Her er nogle af de forhold, som kan have indflydelse på din oplevede dækning på mobilen:

  • Elevation: Du befinder dig på en høj placering eller i en såkaldt “gryde”
  • Der er meget store træer i samme retning som nærmeste mast
  • Din husstand er af beton
  • Der er energiglas i din husstand, som afskærmer signalet
  • Din mobiltelefon har en dårlig antenne, som sender og modtager meget svagt signal
  • Du er lokaliseret langs kysten: I disse områder er der ofte få master

5G dækning i Danmark

Danmark er 98,4% dækket af 5G, som på nuværende tidspunkt primært består af TDC's netværk. De andre netværk, Telia/Telenor og 3, er stadig i gang med udrulningen af 5G netværket, og forventer at være færdige i slutningen af 2022. 

Hvad er 5G?

5G er den nyeste generation af mobilnetværket, og er en opgradering indenfor trådløse forbindelser. Det er teknologien, der gør det muligt at bruge internettet på mobilen og mobilt bredbånd, næsten lige meget hvor du befinder dig i Danmark. 

5G vil medføre følgende:

Lynhurtige hastigheder (op mod 1000 Mbit/s under optimale forhold - til sammenligning leverer 4G mellem 10-54 Mbit/s)
Minimal forsinkelse
Maximum kapacitet
 

Se dækningskort fra de forskellige udbydere

Telia/Telenor dækningskort

Liste over teleselskaber som benytter sig af Telia/Telenor dækningskort

  • Lebara
  • Callme
  • DukaTALE
  • Alka Mobil
  • CBB Mobil
  • Greentel
  • OK Mobil

3 dækningskort

Liste over teleselskaber som benytter sig af 3's dækningskort

  • Oister
  • 3 Mobil

TDC dækningskort

Liste over teleselskaber med TDC's dækningskort

  • Telmore
  • Eesy
  • YouSee

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et dækningskort?

Et dækningskort angiver, hvor godt signal du kan forvente på et geografisk område. Der er 3-4 dækningskort i Danmark, du bør undersøge, før du vælger mobilselskab. Læs mere i artiklen ovenfor.

Hvad er forskellen på 4G og 5G?

5G netværk er en opgradering af 4G netværket. Det er hurtigere (1000 Mbit/s kontra 4G's 10-54 Mbit/S), der er minimal forsinkelse og større kapacitet. 5G netværkert er på nuværende tidspunkt udrullet i 98,4% af landet. Tjek dækningskort i artiklen ovenfor.

Hvor finder jeg Yousees dækningskort?

Yousee bruger TDC's nertværk, og det er derfor TDC's dækningskort du skal undersøge. Se dækningskortet længere oppe i artiklen.

Hvor finder jeg Oisters dækningskort?

Oister bruger 3's netværk. Du kan se 3's dækningskort længere oppe i artiklen.

Morten Jørgensen

Skrevet af

Morten Jørgensen
CTO Adlab

Morten er en af ejerne bag Mobilabo.dk og har siden dets opstart beskæftiget sig med at undersøge markedet for mobilabonnementer, så du ikke behøver. Han har selv et mobilabonnement fra DUKA, fordi han ønsker et billigt mobilabonnement.

Flere artikler