Vi har alle hørt skrækhistorierne før: at vende hjem fra en dejlig afslappende ferie, og blive mødt af en gigantisk regning. Alt sammen fordi du lige har tjekket et par mails eller uploadet et par billeder til Instagram. Frygten for en kæmpe regning bør dog ikke afholde dig fra at bruge mobilen, når du færdes i udlandet. Der findes nemlig en lang række muligheder, som gør at du kan undgå den helt store regning.
Dataroaming er når et teleselskab betjener deres mobilkunder, men via et andet selskabs netværk. Det vil sige, når din mobil trækker data ned fra nettet, men på et udenlandsk selskabs net. Roaming sker altså, når din mobil automatisk finder et netværk i udlandet, og låner en udenlandsk udbyders net. Når din mobil har fundet et netværk, opretter den en dataforbindelse og så begynder det at poppe frem med notifikationer, vejr opdateringer og nyheder på din mobil.
Det er i dag muligt, på grund af EU roaming aftalen, at få et mobilabonnement, hvor din data og tale kan bruges i hele EU. Det betyder, at når du tager på en velfortjent ferie - indenfor EU´s grænser - kommer det ikke til at koste ekstra at bruge mobildata. Denne aftale er vedtaget indenfor EU´s grænser, og har en fair use-begrænsning. Denne begrænsning sætter et loft for, hvad der er rimelig brug af data og har til formål at undgå misbrug af data.
Denne aftale er også grunden til, at mange teleselskaber har valgt at hæve prisen på rigtige mange mobilabonnementer. Mange teleselskaber var bekymrede for deres indtjeningsevne - som, efter sigende, i forvejen var presset. Kravet om fri roaming i EU medførte derfor at prisen på rigtig mange mobilabonnementer steg. Det kan derfor godt betale sig, at undersøge markedet på ny. Du kan sammenligne de forskellige mobilabonnementer nemt og hurtigt på Mobilabo.dk. Hvis du gerne vil finde et mobilabonnement som du kan bruge i udlandet vil jeg anbefale dig at tjekke vores lister med de bedste mobilabonnementer eller mobilabonnement med fri data.
Alt i alt behøver du ikke længere spekulere over, om du skal slå din data fra din mobil i udlandet. Det behøves ikke, efter den nye aftale er trådt i kraft. Du skal dog være opmærksom på, at lande uden for EU ikke indgår i ovenstående aftale. Prisen i eksempelvis USA kan være op til 100 kr., for én enkelt megabyte!! Det bliver altså meget hurtigt en dyr fornøjelse, hvis du lige skal tage et par billeder og uploade det til Instagram.
Det er muligt at anskaffe nogle specielle abonnementer, som inkluderer data - også udenfor EU´s grænser. Eksempelvis er 3LikeHome en tillægspakke, som 3 udbyder, hvor du frit kan anvende data i 52 lande verden over. Du kan også altid slukke for din data, når du rejser. Så er du sikker på, at du slipper for et skjult et gebyr, når du bruger mobilen i udlandet. Ofte vil der være gratis wifi på dine hoteller - og det kan du bruge, alt det du vil. I Danmark tilbyder flere af udbydere mobilt bredbånd, hvor man får en del mere data at surfe for, og det vil derfor være en god idé, hvis man som udlænding benytter sig af dette i stedet for sin hjemlands mobilabonnement.
Her er en liste over lande, der er inkluderet i 3LikeHome:
Udover at din smartphone kan opdatere dig om vejr og mails, så kan en smartphone også være en kilde til masser af nyttige informationer, som du kan få glæde af, på din rejse. En smartphone er altså blevet fast inventar i feriebagagen. Du kan, hjemmefra eller fra dit hotel, tilføje apps, så du kan få langt mere ud af din digitale rejsemakker. Der er også en lang række huskeregler til hvordan du, når du er i udlandet, kan undgå de dyre mobilregninger efter en ferie. Som nævnt ovenfor, så brug wifi på hoteller, caféer m.m. - gå kun på nettet, hvis du kan finde en gratis wifi-forbindelse. Et andet godt tip er at ringe via internettet. Du kan hente en gratis app (eksempelvis Messenger eller Skype), og dermed klare dine opkald over din wifi. Du kan også købe et lokalt simkort - det gør, at du kan anvende nettet på de lokale vilkår, men det er bedst hvis der er tale om en lang rejse.
Indenfor EU kan du pga. EU roaming aftalen bruge mobildata på samme måde som derhjemme. Det er dit abonnement der afgør hvor meget EU data du har at gøre godt med. Skal du uden for Europa, skal du enten finde et abonnement der dækker lande udenfor EU eller huske at slå mobildata fra og bruge WI-FI eller købe et midlertidigt simkort.
Mobildata er når du bruger det netværk dit mobilselskab udbyder, dvs. det netværk du bruger til daglig. Roaming er når du er udenlands og din udbyder anvender et udenlandsk selskabs netværk til at udbyde dig data. Roaming eksisterer i hele EU med EU's roaming aftale.